Hjem > Julerejser > Metropolen Berlin

Metropolen Berlin

Berlin Skyline

Berlin Skyline

Det nærmeste man kommer en metropol i udvikling er som jeg ser det at tage til Berlin. Grethe har tidligere skrevet om juleshopping i Berlin, men der er mange flere gode grunde til at tage til Berlin.

Arkitektonisk udvikler Berlin sig med lynets hast lige fra de store kommercielle bygninger omkring Potzdammer Platz til afbalanceret og harmonisk byudvikling i Prinzlauer Berg. Kulturelt sker der altid en masse i Berlin, hvor Neue Nationalgallei åbnede tidligere på året og hvor man kan se den fantastiske Nefertiti statue. I Berlin finder man også masser af alternativ og kontemporær kunst og byen kan på mange måder inspirere hverdagen, så brug evt. juleferien på nogle dage i Berlin. En lille tilføjelse er dog at det kan være rigtig koldt i Berlin om vinteren, men det går nok.

Berlin er en billig by at spise ude i, for de fleste caféer og små restauranter er priserne ca halvdelen af niveauet i København, så kan man nøjes med et glas vand eller et enkelt glas vin eller øl, kan udgifterne til mad holdes på et rimeligt niveau. Hotelværelser i Berlin kan også findes til små penge, specielt hvis du kan klare dig med vandrehjemsniveau. Sidste gang jeg var i Berlin fik jeg busrejse og 3 nætter på et billigt hotel til 1.100,- kroner, hellere bruge pengene på noget sjovere.

  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.